tirsdag den 23. juni 2009

HEDI



billeder: Hedi Slimane 
.. jeg kigger på disse billeder og tænker hvor er det dejligt at jeg fra i dag af har ferie og at jeg ikke skal tænke på skole før d. 17 august !!!! 

Sommervarme

Er du sindsyg hvor er det varmt udenfor. Sidder med gennemvædet t-shirt og en dryppende hårgrænse efter ræs (jeg har en tendens til at ville udkonkurrere mine med-cyklister på de københavnske cykelstier) på Gammel Kongevej. Jeg har dog nydt stemningen af sommer i Indre By med Dimitri, Signe og Gustav, med cola, kaffe, Nyhavn og udsalgsshopping. Vi endte med at sidde, forslåede af sommerheden, på trappen til Vor Frue Kirke. I aften står den på Sankt Hans (er man virkelig dum hvis man troede at det først var til efteråret?) enten i Frederiksberg Have eller på Onkel Dannys Plads, hvor jeg skal fryde mig med at sende mine matematiknoter til helvede, eller hvor fanden heksen skal hen. 
Nu har jeg også endelig overskud til at arrangere Roskilde, og har indtil videre tænkt, at følgende skal medbringes: 

1) Tuscher! (som Dimitri har været udsat for, er det rigtig griner at overtegne folk når de bliver fulde nok... om morgenen, knap så sjovt når man er synderen).
2) Yeah yeah yeahs og The Noisettes (er pt forelsket i rockede kvindestemmer).
3) Leverpostej på dåse (redder liv + du får dit daglige behov kød).
4) Kartoffelsalat (se så får du også dine grøntsager).
5) Canon (lidt en risiko at tage, men nu skal jeg neddokumentere Roskilde - once and for all).
6) Død kyllig (alternativt flag).
7) Polsk retskrivningsordbog (jeg vil formå at agere polak på Roskilde - som den første (udover dem der samling flasker)). 
8) Cola (jeg er ligeglad hvordan, eller hvad der skal til, men jeg skal have cola).
9) Kris' kyllingemaske (skal nok få dræbt nogen af chok).
10) Leopardstrømpebukser (går godt til det polske).